Gulvet synes uendelig blødt under mine hænder.
På loftet ser jeg skygger bevæge sig hen over ubearbejdet træ, duften af indelukket eg og min mors parfume hænger i luften.
Det dunkle lys får min mors ord bragt til livs.
Loftet brænder billeder af hendes historie for mine øjne.
Mænds krigsbrøl og vilde slag spiller levende over mig.
Deres store skæg og lidenskabelige sørejser over verdenshavende.
Brændende varmt i mit sind og levende på mit loft, glemmes virkeligheden.
Trommer lyder for mine ører, mens jeg sukker til dansende hyldest og bjergtagende skikkelser.
Nu bliver stemmen alvorlig og jeg holder vejret af nervøs spænding.
De dør nu, men forsvinder ikke.
Valhalla. Det er der de ender, et sted for dygtige krigere.
Stille stopper skyggerne ud og mit hoved fyldes af undren og forvirring.

Godnat lille du, i morgen fortæller jeg mere.