Er nogen gange virkelig en forbandelse. Underholdt Jude lidt i går, han var i byen så bad om den sædvanlige selfie - som jeg fik.. Der var ikke så meget smil på den, men den kom.. Brokkede mig for sjov, bad om en bedre, men han var træt og så døde den der for i går..

Han var ude, det var jeg ikke og det endte da også med at jeg faldt i søvn uden at høre mere.

Havde jeg det dårligt? Ja for fanden! Og igen er det ar efter Teak. Gad vide om han syntes jeg var irriterende k går. Gad vide om han er sur på mig, fordi jeg skriver til ham, mens han er ude.. Gad om ham er træt af mig..

Og det er fis i en hornlygte, for hvorfor i al verden skulle han være der.. Der er ingen tegn, ingen overhovedet..

Føler ikke jeg kan snakke med min veninde om det. Hende der skædte mig ud for kun at snakke om mig selv. Hun tog ud til en anden veninde, de tog i byen og det er helt super. Hun er ved at folde sig ud og prøve noget nyt, det er super godt for hende og også i det forhold føler jeg lige pt at jeg bliver valgt fra. At jeg mister. Jeg kan ikke overskue at miste og sker det, jamen så tænker jeg ikke rationelt længere, eller jeg har i hvert fald svært ved det.. Rigtig svært..

Og det jeg står til at miste er i virkeligheden sikkert hverken den ene eller den anden, men derimod et par arbejdsopgaver til hende den meget larmende kollega..

Suk.. Det giver virkelig noget røre i andedammen altså.. Tror jeg skal prøve at tænke på noget andet..

Fik løbet i går som jeg havde lovet mig selv og nøej det var rart.. Frygtelig høj puls hele vejen rundt, men pyt med det.. Rundt kom jeg og hele vejen.. Udmærket tempo også, så jeg har i virkeligheden ikke det helt store at klage over der. Hentede de pakker jeg skulle, fik hentet min hund hjem og alt var godt til sidst, det er virkelig rart at have ham, så jeg ikke skal være alene når mit hoved lige tager en tur..

Det er tre måneder nu, det er steady faktisk.. Min fødselsdag er en måneds tid væk.. Kun.. Jeg skal have snakket med Jude om overnatning fra 8.-11. Juni. Opgaven er godt nok i fuld gang med at blive kortet ned til færre dage, men det tænker jeg ikke behøver at betyde noget i første omgang, det er lettere at korte ned.

Jeg glæder mig til at sove hos ham, flere dage i streg. Putte, blive holdt om og krammet på, flere dage i streg.

Men jeg skal af med mine nerver.. Jeg skal derhen hvor jeg bare åbner munden og pludrer løs om alt det jeg har på hjerte..

Han er skadet pt, så jeg har tænkt mig at spørge om han vil ses på tirsdag.. Eller onsdag... Eller torsdag.. Nu ser vi hvad det kan blive til..