Hej dagbog, - jeg ser mørket hvor end jeg kigger hen. En af mine venner er amerikansk konservativ, - han er..i got mine, fuck you if you cant get yours. Jeg kan måske nå ind til ham engang, men det kræver det rette tidspunkt.
Jeg har opgivet dating, - hvorfor være nr 3+ når man kan være nummer 1. I sit eget liv? Hos en der kun har forventninger, men ikke har noget at tilbyde mig.
En af dem der arbejder på skolen skrev igen til mig uden for arbejdstiden...som om jeg ikke har andet at lave, end at stå til rådighed for ham, når han har problemer.
Anyway, jeg løste hans problem.. og han kaldte mig genial. Jeg kunne ikke lade være med at skrive ja til det.
Jeg har det dog som om, at jeg kunne græde konstant..
Jeg har lyst til at skrive en sang om det..hvis bare min hjerne kunne lave en melodi, som den før har gjort...women are trouble sangen er sjov og har sin egen melodi.
Jeg har brug for at digte en sang der er langsom og siger noget, uden at sige det direkte. En sang der sætter ord på det at græde konstant, uden at andre kan se det..men ikke desto mindre føle det bag facaden.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.