Mine tarme skriger i munden på folk, der snakker ondt om rakkerpak som jeg - Sådan rapper malk de kojn i deres sang "kosmisk kaos". En sætning der pludselig kom til mig, da jeg ville sætte mig til tasterne her.

Jeg føler ofte en frygt for at fejle. En frygt for, at andre skal finde ud af, hvor inkompetent, jeg i virkeligheden er. Jeg er halvt år inde i mit første job, min kæreste venter vores første barn - der er så meget nyt. Jeg savner tryghed og alligevel ønsker jeg aldrig at lande helt.

Måske derfor netop den ovenstående sætning fra "kosmisk kaos" kom til mig netop nu; det er mig selv, som snakker ondt om mig. Jeg kender kun mig selv, som ville kalde mig selv for rakkerpak, nu jeg tænker efter.

Jeg fanges ofte af en burde og en skal. Jeg glemmer tit at ønske. Burde og skal fører mig til mere udvikling og dygtiggørelse, men de gør det desværre tit i samarbejde med en slags frygt for ikke at være god nok, hvis ikke jeg gør mere eller nok - hvad det så end er. Det er dog blevet bedre. Det er godt for mig at have et arbejde. Et arbejde gør mig i stand til at kunne slappe af, når jeg kommer hjem. Jeg har en bedre samvittighedsfølelse, når jeg har været afsted - selvom jeg indimellem kan rammes af en: "Har jeg nu gjort nok og været tilstrækkelig i dag?". I sådanne tilfælde er det godt, at jeg har min kæreste til at virkelighedstjekke med, så jeg ikke forsvinder væk i mit eget tankespind og drukner i selvbebrejdelse.

For at være helt ærlig, så fik min kollegas debatindlæg mig sådan set promptet til at søge efter et sted at kunne udforske min egen skrivning. Jeg har dog samtidig en modstand på, at jeg i hvert fald ikke vil skrive faglige artikler ligesom ham. Nej, min skrivning skal være baseret på selvudforskning, leg og skævhed. Det er måske også okay, at jeg har det sådan. På en eller anden måde, så ville jeg dog ønske, at jeg ikke havde det sådan i kraft af, at jeg reagerer på en anden. Hvorfor skal jeg være så filtret ind i det menings- og oplevelsesskabende spind, som vi menneskers sociale verden udgør? Måske fordi jeg slet ikke ville være uden.

Godnat.