Hej dagbog, en lille pige kom ind til mig idag, hun græd lidt, ikke stod hulkende, men jeg kunne se, at hun havde vand i øjnene. Hun havde vist tabt sin chromebook, måske..jeg ved det ikke helt, men jeg ved, at hun havde fået at vide, at hun skulle passe på, og ikke lade det ske igen. Jeg kiggede på den, og kunne se der muligvis var en løs forbindelse..så i mens jeg skilte den ad, snakkede jeg lidt med hende. Hun spurge om en del, jeg fortalte at jeg havde åbnet de chromebooks før, og lavet dem..jeg fortalte hende, at jeg havde haft med computere at gøre, siden jeg gik i første klasse..du ved, lidt small talk, imens jeg brugte min varme. For at få hende i godt humør,..det lykkes ret godt..og det lykkes også at få lavet chromebooken..hey, it is a kind of magic ;) jeg ved godt, at de godt ville ha, at hun kom tilbage, men tænkte jeg kunne ændre hendes dag, til ikke at blive så negativ, ved at lade hende blive.

Jeg fixede også en lille drengs chromebook problemer, men han var ikke ked af det..så det var ikke nødvendigt, at bruge mine sociale evner så meget..og da han havde revet en tast af tastaturet, med vilje..så måtte jeg påtale det for ham.

Jeg hjalp også nogle lærere, men det var nu ret trivielt. Et par måbede da de så mig, det var 70 kilo siddn de sidst havde set mig.