... Men skal lige skrive lidt inden jeg sover. Jeg har faktisk ikke overskud til min kæreste. Han tapper mig for energi. Jeg holder fokus et andet sted og det bryder han sig ikke om. Jeg får dårlig samvittighed når jeg ikke tilgodeser hans behov og han bliver ked af det, sur eller hvad han nu kalder det. Men jeg kan ikke. Og til sidst bliver det hele kun praktisk omkring hvordan hverdagen skal forløbe sig. Så vil han nusse og hygge på sofaen, men jeg vil bare i seng. Forstår godt han bliver skuffet, men jeg orker det sgu ikke. Børnene kalder nat og dag. Han er en god mand. Han hjælper til. Det i sig selv burde belønne sig. Nogen gange tænke jeg det var nemmere at være alene mor.