Kære dagbog, imorgen skal jeg fremlægge en opgave sammen med en anden..og når jeg tænker på det,,virker det hele som den sang med cyklisterne der bliver færre og færre..sådan er det lidt med den her gruppe. Lidt noget bæ...

Noget man godt kan blive lidt sur over...hvis man tænker lidt på det...

Hehe, en tanke slog mig..der er jo nogle der kan lide posetive ting *G* så måske man skulle skrive noget posetivt..gnæk,gnæk,gnæk...

Jeg er glad for, ikke at få røvsyge kommentarer på mine tanker..om hvad jeg bare skal gøre og tænke. For de er for let sagte. På den måde er jeg glad for mit hårde omdømme. Se det var sku da posetivt *LOL*

- jeg sad lige før og lavede et digt omkring den psygologiske udvikling af børn...med Erikson som en stor del af min inspirations kilde til børns udvikling...

Jeg lavde den som et huske rim...bare en måde at sikre sig at tingene sætter sig bedre..men det er slet ikke færdig endnu..

Ja endnu før barnet kom,
Har det fået et par gaver.
Nej, hovedet er ikke tom,
Men ved det hvad det laver?

Endnu før en mulig dåb,
Ses følelserne på en mund.
Der lærers noget om håb
En start skal være sund.

Kigger mor, er hun glad?
Ja hvad fortæller sanser
Andre ord der siger mad,
Et blik der jo standser.

Trods tiden kommer snart,
Hvor barnet vil bestemme,
Så her er autonomi rart,
Og skam er af det slemme.

Ja barnet er på rette vej
Det går fra sikker base,
Snart får det sig et ”jeg”
Overstået, endnu en fase.