17 år.
Det er ikke længe? Er det?
Jeg har lige lært at elske, tror jeg.
Det er i dag den 15-03 2017, og mine sokker er ubeskriveligt våde. Det er dem der gør mig lykkelig lige nu. Vil jeg påstå. Det, også min mulighed for at dele mine ord.
Jeg googlede skrive sider. Bare for at finde et sted hvor jeg kunne dele denne oplevelse. Om et par år vil jeg finde dette og sikkert grine af min opdagelse.
Men den er vigtig.
Lykken, at elske og huske.
Måske vil jeg 17 år fra nu mindes om dette hvor:

Jeg husker.
Våde strømper, fordi jeg lige var ude
Kravlede ned af vindueskarmen
Og kiggede på nattedis
Stjerne nettet trak i minderne
Trak i mig
Mine strømper var våde
Og alligevel
Er jeg glad
Ser stjerner
I dråber
På græsstråenes spids
Der er endnu flere her
Nede på jorden
Hos mig
Og de gør mine strømper våde

Tak. Tak for at lytte, til endnu en med drømme.