Det var den 18.juli 2016...
Havde taget hundene med i sommerhuset, og bygget rede på verandaen. Herligt at vågne ude i det friske, og på den årstid behøver man ikke få dårlig samvittighed, hvis man lige snupper en efterbrænder...
Iøvrigt var det også tid for Tour de fransen. Ikke at cykelløbet siger mig noget, men det er et fantastisk slumreprogram.
Flotte udsigter flimrer forbi...
-mens to monotone herrer snakker en i søvn...
Hvorom alt er, tændte tv og drejede det ud mod verandaen. Lagde mig dog med ryggen til. Sku lige ha en morfar!
-Og så var det slangen kom...
Tyk som en tommel & godt en halv meter lang...
Roligt snigende sig op af rampen. Hen bagom vandkanden, og så frem mod mig...
Nu havde jeg set nakkepletterne, så jeg var klar over at det hverken var Nag eller Nagina, men blot en snog.
Den var knap en meter fra mig, da jeg spurgte, om den dog ik var lidt på afveje?
Pokker tog ved kræet, og den forsvandt tilbage til naturen.
Den dag i dag ærgrer jeg mig.
Hvorfor holdt jeg ikke min mund.
Hvor tæt ville den være kommet, og hva så?
(Måske det var en cykelslange tiltrukket af Maders rapportage fra Touren?)
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.