Titlen på mit første dagbogsblad handler ikke om rekarnation, så måske er der en eller anden, der føler sig snydt, men sådan må det så være.
Det drejer sig om, at jeg var på Fyldepennen for flere år siden. Her fik jeg rigtig mange gode oplevelser, lærte mange at kende på både godt og "ondt", og min kunstneriske åre flød ubesværet. Det blev den ikke ved med. Jeg stødte ind i noget, der sugede min energi til sig som en umættelig fugleunge. Denne noget blev større og større og tilsidst lå jeg slatten som en fugtig karklud.
Årene gik, jeg fik det igen godt, og nu har jeg fået lyst til atter at prøve kræfter med ordene.
De hænger uordentlige i alle farver og faconer og blafrer i vinden som vasketøj på en tørresnor.
Nu må jeg så se, om det lykkes at få tøjet ned fra snoren og få det på