Jeg er i tvivl om, jeg skal forsætte mit studie.
Jeg er langt fra den eneste, som har stået i denne situation, men jeg må ærligt indrømme, at jeg havde håbet på, det ikke ville ske for mig. Denne tvivl om det nu er det rigtige, som man har valgt. Men nu står jeg altså her. Hvad så nu? Skal jeg blive eller vælge en ny vej? Der er så mange muligheder, men man skal helst vælge det rigtige, ellers ender man sikkert med at sidde fast i systemet, med alle de nye reformer om nedskæring på uddannelsestid, og hvad ved jeg.
Min tvivl er vokset så meget, at jeg er gået til min studievejleder med det, i håbet om at vi i fællesskab kan finde en løsning og få ledt mig i den rigtige retning. Jeg har også gjort mig mine overvejelser om, hvad alternativet kunne være for mig, hvis jeg ender med at skifte studie.
Historie på universitet var bare ikke, som jeg havde forventet. Det er meget kildekritisk, nok for kildekritisk efter min mening. Hvorfor skal man stille spørgsmålstegn ved alt? Selvfølgelig skal man have en kritisk tilgang til tingene, men ikke i så høj grad, som det foregår på universitetet. Hvis du skriver side op og side ned om et specifik emne, som du hele tiden forholder dig kritisk til, er det sandsyneligvis ikke den brede befolkning, som vil læse det. Hvad er så pointen med at skrive en sådan tekst? Det er vel muligt at skrive en god historie, hvor man i visse udstrækninger, tager sig en række friheder dog med et præg af kildekritisk sans. Jeg læste en tekst, hvor der var en, som beskrev filmen Forrest Gump netop ud fra denne synsvinkel. Forrest Gump i sig selv er en fiktiv person, men alle de ting som han oplever, er historiske begivenheder. Dermed kobler man fiktion sammen med virkelig fakta. Det er det historie, i min optik skal indeholde. En middelvej af begge dele. Desværre føler jeg ikke, at man kan få lov til det på universitetet. Der bliver proppet en akademisk kasse ned over en -"du skal skrive nøjagtig det, som vi tænker". Jamen jeg er ikke tankelæser. De fleste vil nok efter denne udmelding sige "skift studie når du har det sådan". De har måske ret. Universitets livet - eller bare historie er måske ikke noget for mig. Men samtidig har jeg valgt historie af en grund - fordi jeg synes, at det er spændende. Jeg kunne også vælge at bide i det sure æble og forsætte, ved at indfinde mig med de krav, som bliver stillet mig. Det er bare svært, når jeg på forhånd ved, at jeg ikke vil være en sådan historiker, som er kritisk overfor alt. Jeg ligger lige så meget vægt på den gode historie. Det er selvfølgelig en retning, som jeg selv kan vælge at tage, når jeg har gennemført min bachelor. Men det er sikkert svært at stå igennem, når man groft sagt ikke vil dét, som studiet går ud på. Vi lærer også en hel masse begreber, som vi ikke lærer at bruge i praksis, før man er i gang med eksamen. Vi skal nå at lære alt for meget, på alt for kort tid.