I nat fik jeg ikke meget søvn, det var svært at falde i søvn fordi tankerne hele tiden rumsterede i hovedet på mig, og jeg vågnede hele tiden igen. Tilgengæld fik jeg så utrolig let ved at sove i skolen, faktisk så jeg gjorde netop dét, lagde mig og sov - så godt man nu kan komme til det på en skole og det kan man egentlig ikke, men jeg forsøgte. Hvis nogen undrer sig over at jeg kan få mulighed for at sove i skolen så er det fordi vi i proces som jeg havde i dag, har nogle monster lange ventetider på vores eksperimenter engang i mellem - og det havde vi også i dag. Derfor lod jeg vand være vand og gik fra laboritoriet ind i auditoriet og lagde mig på nogle nedslåede sæder for at få lidt søvn. Men selvfølgelig kom min ex forbi og skulle lige høre om jeg sov? Nej Lars, jeg sover ikke; Jeg PRØVER kun på det. Det morede ham gevaltigt så han blev stående for at snakke og grine indtil jeg vrissede lidt af ham, så gav han mig natte ro. Straks jeg havde lagt mig igen, kom en anden forbi, sagde noget i retning af at man skal sove om natten og ikke i skolen og jeg mumlede bare jajaa og blev liggende. Men ikke ret længe før Lars lige skulle se til mig igen bare for at grine lidt og gå, så tæpnkte jeg at det nok ville hjælpe hvis jeg lagde mig på bagerste række, men hvem tror du der så at jeg flyttede mig, og lige måtte kigge ind igen? - Du gættede det, det var Lars der skarpsindigt som altid spurgte om jeg lagde mig på bagerste række for at kunne sove mere uforstyrret? Der begyndte jeg altså at grine, for det første ad mig selv, men også af hans "hurtighed" til at gennemskue situationen. Men sådan er Lars, logisk uden at få det hele med. Derefter holdt jeg mig i ro, og lå bare og slappede af i en halv time, og det var godt nok. Eksperimentet løb også som det skulle imens, trods at jeg havde forladt det til at koge i tre kvarter var det end ikke halvt færdigt da jeg var frisk igen, er det til at forstå at jeg keder mig i proces?