Endnu en dag, hvor jeg må drikke te for overhovedet at vågne og kunne trække vejret. Jeg kan simulere fungerende det meste af tiden, men så snart jeg begynder at tænke over for meget eller bekymre mig, kommer varmen. Jeg vågner om natten helt kogende, er konstant træt, har alligevel svært ved at falde hurtigt i søvn. Påstanden om, at man får Kafka-drømme uden godnatkys, er måske nok fra en tegneserie. Det bliver den ikke mindre sand af. En hånd på min ryg er en fjern drøm og det savn, der gør fysisk ondt. Hvornår holder det op?