Holddaop hvor det hjælper med sol! Gik i seng i går med tanker om, at dagen er etårsdagen for den værste tur i en kirke og om, at både den græske og nordiske mytologi har fortællinger om, hvordan årstiderne opstod: En gud for lys og / eller vækst vikles ind i et større spil, der resulterer i, at vedkommende ender i dødsriget. En forbøn gør, at den samme gud benådes halvvejs og kun behøver tilbringe en del af året i dødsriget = den del af året, hvor markerne ligger stille.
Tankerne meldte sig helt klart som efterklang af andre tanker eller ønske om at bytte plads. Dog ikke om at genfinde, for det kan jeg ikke gøre mod de piger, der også i høj grad er hans.
Og så vågner man til en dag, der bare bliver smukkere og varmere for hver time! Hvor opmuntrende skrivefæller har sendt virtuelle skulderklap, og man kan unde sig selv fornøjelsen af at svare på dem. Jeg har "altid" været "ond mor" og kun accepteret rigtige ord som svar fra den dag, mine børn kunne tale. Ikke nik / hovedrysten eller m'er med intonation. Jeg holder fast i min grund til det: Sprog og ord er det største, mennesket har. Tak for ord fra fæller.