Dag 1 - med aktiv jobsøgning: Svigtende selvværd og et skænderi i mit hoved, som handler om min følsomhed..

Den stærke siger: "Get over your self" til den lille og følsomme - og det virker, lidt...

Jeg må sq tage mig lidt sammen og droppe den offerrolle. Jeg er ikke et offer, og den gør mig intet godt andet end at handlingslamme og stresse mere end nødvendigt.

Jeg må hoppe ud i det, anerkende at jeg får ondt i maven og bliver usikker, lade følelsen være der, trøste "den lille" og glæde mig til og endda forestille mig mig i mit nye fede job - så går det meget bedre..

Uvisheden er nok det værste: Hvad skal der dog blive af lille mig? Er jeg fortabt nu?

Og nej, selvfølgelig er jeg ikke det. Og det er HELT normalt at tænke sådan. Jeg har gjort det, som mange mennesker frygter allermest. Jeg kunne godt have arbejdet videre med stress til op over begge ører, med mit eget liv som indsats, men jeg valgte at sige fra. BUM!