Så fik jeg endelig taget mig sammen til at oprette mig i dette forum. Det har ellers ikke været uden spekulationer (min forbandede natur forbyde det!) - for det kunne jo ske at afstedkomme en følelsesmæssig blottethed, som kunne blive tolket og mistolket i allemulige sindsyge retninger....... Nå, men nu gør jeg det altså alligevel!

For første gang i mange år kan jeg svælge mig i tid - det er underligt, men også helt enormt luksusagtigt - jeg kan nærmest få denneher følelse af at være et værre svin, sådan som jeg bare kan gøre hvad der passer mig, mens andre mennesker stresser rundt med job, overarbejde, larm og skrigende børn.
Nuvel - jeg har på et eller andet plan også arbejdet for 2 i 5 år, så måske er det ikke helt ufortjent. Jeg vælger i hvert fald at nyde denne vintertid til fulde - velvidende, at arbejdet kommer igen til foråret, og at jeg for så vidt kan financiere migselv.
Heldigvis er jeg ret god til at beskæftige migselv - detder med at kede sig, det kommer bare ikke til at ske med min opfindsomhed!

Med fare for at få ørene i maskinen, så erklærer jeg mig hermed glad for mit liv, som det er! Jeg er kvinde, jeg er 39 år (føler mig som en på 23 - og ser naturligvis også sådan ud, men det er en helt anden historie!), jeg har ingen børn, ingen mand ingen kæreste. Uha - der er mange af disse eksistentielle områder, hvor der bare er mangler hos mig. Men det vilde er, at jeg faktisk er rigtig godt tilfreds med disse mangler - og det er helt oprigtigt ment - jeg savner det virkelig ikke - heller ikke selvom jeg godt ved, at det ville være mest normalt for en kvinde i min alder at savne den form for indhold i livet. Endnu engang må jeg erkende, at jeg nok ikke er med i den kategori, der hedder "normal" - er det ikke fantastisk?!

Jeg trænger virkelig også til denne tid, hvor jeg bare har migselv. Efter 10 år med en alkoholmisbrugende, manipulerende psykopat og 3 efterfølgende år med et par mislykkedes forsøg på at være i et forhold, så tror jeg tiden er inde til eftertænksomhed.
Man lærer vel et og andet undervejs i livet, hvis man er heldig - og ikke mindst bevidst, og i denne henseende, har jeg lært, at der skal gå en rum tid, før jeg kaster mig ud i noget der bare kommer i nærheden af et eller andet forholdsagtigt.......

Bevidsthed om ens egen styrker og svagheder kan rykke en hel del ved selvopfattelsen.......

Tak for denne gang - godnat :-)