Fik pandekager og sang med søde mennesker i går på sengen. Der var flag og breve og kruseduller og smil i mange liter. Jeg havde det godt og der var regnbuer på himmelen. Snart og lige om lidt er der gamle ansigter printet i mit øjenæble. Det bliver jo fantastisk, og trods mange valg og forvirringer omkring kærlighed, bliver dagen jo fuld af nostalgisk omsorg og jeg ved at der kommer til at falde tunge tårer dybt ned i storetåen.
Jeg søger jo ikke efter drama men jeg fornemmer at det kommer. Jeg vil mest af alt bare fokusere og leve lidt endnu engang i vores allesammens varme. Håber ikke at jeg overgår mig selv. Det sker vel.