Ons. 02-06-03 22:31

Nu er det ved at være et lille stykke tid siden at de fandt den unge Mias lig begravet tæt på en legeplads. Hun var blevet tæsket, voldtaget og kvalt.
Hun var kun tolv.
jeg prøver - prøver - at forstå hvad der måtte foregå i morderens hjerne, når han gjorde det mod hende.
Hun var kun tolv.
jeg er normalt en meget glad pige, og for det meste er det også det jeg giver udtryk for i min dagbog her, men selv om dagen går hak i hak og er ganske god, og smilene finder sine veje som altid - har jeg det i baghovedet...
Hun var kun tolv.
Ikke fordi det bliver mere rigtigt hvis hun var fyrre, men det virker ... ja, næsten umenneskeligt at voldtage, og endda myrde en pige på tolv. Tolv!
Min lillesøster er tolv år i øjeblikket. Måske er det derfor at Mias grufulde død tager lidt hårdere på mig end man måske skulle forvente.
Jeg mistede min storesøster for ca. 7 år siden. Af kræft. det eneste der fik mig igennem det dengang var at jeg ved at hun har det godt hos Gud nu (da jeg jo er personligt kristen, er det hvad jeg tror på).
Mon Mias forældre nogensinde ville kunne finde trøst i det?
Vil de nogensinde kunne finde fred?

-Denne tanke er til Mia. Hvil i fred.