..og ja, det sker også for blondiner!

AV mit hoved! Venstre sides indhold af hjerneskallen prøver intenst på at bryde ud.

Jeg har lyst til at græde, men forventer at chefen vil i seng hvert øjeblik det skal være nu, så jeg tør ikke.

Havde jeg været i et 9-16 job, var jeg gået hjem. Kvalmen lurer, den ved vist ikke helt om den har tænkt sig at blive, eller forsvinde.

Derudover er Teak sur. Han ringede for at høre om han kunne slippe for at hente mig i morgen tidlig. Han ville gerne ud til en kammerat og spille x-box. Fair nok. Spurgte ham om han så gad køre herind forbi og slæbe min bagage med, og det udløste surheden. Hvorfor skulle det planlægges nu, og ikke i morgen? Han blev sur. Stod samtidig og bøvlede med en vinduesvisker der nægtede at samarbejde, så måtte ringe ham op igen, og bede om hjælp. Det lykkedes ikke, så han endte surt med at indvillige i at komme herind.

Fik stoppet ham fem min efter røret var lagt på. Magtede ikke sur kæreste, ovenpå mega-træt mig og visker der driller.

Jeg forstår ikke hvorfor han kategorisk nægtede at køre herind nu, mod at slippe i morgen tidlig. Synes selv det var en god handel, men åbenbart ikke.

Med mellemrum ryster kroppen. Jeg er træt, irriteret og inde i stuen kører rap-musikken fra den koncert chefen var til. Han blev drillet lidt af sine kammerater til og fra Jylland med hans evige brok og kroniske fordomme.

Jeg havde mere i fingrene, men opgiver, og forsøger i stedet at få hjernen til at falde rigtigt på plads igen i skallen.

Av av av.