Min tidligere svigerfar fik en pæn begravelse. Der var rigtig mange i kirken, og mange flotte blomster. En stor del kendte jeg fra ”gamle dage, ” og hold op hvor var de blevet gamle, sagde jeg før jeg så mig selv i spejlet. Aftalen med Andrés far var, at han sad ved siden af dem, og Michelle og jeg bagved. Da brødene satte sig på den anden side af gangen, spurte jeg exes konen, om det var i orden at vi sad ved dem, og selvfølgelig var det det. Der er ikke så meget slinger i valsen med hende. Vi har det godt sammen.

Da Kirsten blev båren ud, forsatte jeg efter ex og konen-hvilket nogen nok vil synes var mærkelig. Men jeg holdt min plads sammen med min søn, og det så jeg ikke noget forkert i. Det tror jeg heller ikke folk i almindelighed vil gøre, meeeen der er en del af familien der er lidt specielle. Ex og konen havde købt en rose til os, som vi kunne smide på Kisten. Den tanke havde slet ikke slået mig, men var taknemlig derfor.

En halv time for vi kørte hjemmefra, gav jeg André hans PN medicin. Var bange for at det hele var for meget, og han ville styrte væk derfra. Senere har han sagt, at han ville ønske at han ikke havde taget den, da han havde behov for at græde, men følte ikke at han kunne.

Da vi alle samledes senere, gik jeg bevist forbi min tidl. svigermor, og hilste højt og tydelig på hende. Blev overrasket over at hun senere kom forbi og snakkede. Heldigvis var hun ikke i sit drama hjørne.

Jeg tror at jeg vil tage André med ned på kirkegården i morgen, og lad ham græde-hvis det er det som han har brug for.