Hvorfor sker det altid lige op til jul og andre store arrangementer - for ikke at sige midt i dem - at der bliver skabt gnidninger i mit forhold? Jeg bad kæresten købe et stykke legetøj til katten fordi hun lige nu er indekat og er ved at være træt af det legetøj hun har og skal være alene her de kommende dage. Han sagde nej. Eller rettere han sagde "hun skal ikke have noget legetøj". Så var der ligesom sat punktum.

Det er et mindre ønske fra min side der bare bliver fejet af bordet på den måde. How is that supposed to make me feel? Er det fordi at han ville skulle købe det over fælleskontoen - og han ikke synes at hans penge skal bruges på det? I så fald finder jeg ham pludselig noget nærig.
Er det fordi han mener at katten vil blive forkælet og begynde at plage os om mere legetøj? At hun ikke har godt af legetøj? Jeg ved faktisk ikke hvad baggrunden er for at han ikke vil have det - så skulle det næsten være økonomien, som ellers ikke fejler noget.
Det er sådan en lille ting og indirekte siger han ikke bare at det ikke lige ville være noget han synes hun skulle have - men hans nægter også bare at udføre det for mig, selv om han alligevel skal i dyrehandlen.
Jeg mener - det er ikke bare et spørgsmål om at være uenige, det er et spørgsmål om aktivt at forsøge at hindre mine ønsker, selv om de i værste fald bare burde være ligegyldige for ham.
Jeg er jo ikke nogen shopaholic der bare ikke kan styre mig, jeg har bare lidt ondt af vores understimulerede kat.