Symboler er fulde af kræfter. De giver styrke og meddeler noget, man ikke kan sige med ord. I skolen havde jeg et klasseværelse, hvor jeg satte en guldskinnende sol på døren. Den var stor som en serveringsbakke og havde øjne og næse og en smilende mund. Den fik jeg mange kommentarer for. Alle blev glade, når de så den, og klassen, som var en indvandrerklasse, kunne altid finde, hvor de boede, selv om barnet lige var ankommet fra et eksotisk sted. Da ferien oprandt og al pynt skulle væk, fordi vi skiftede lokaler ville mange arve min sol, men jeg kunne slet ikke undvære den. Da min søn og hans familie var i Bolivia i et år, satte jeg guldsolen på min egen køkkendør, og sendte dem en tanke, hvergang jeg så den gyldne sol. Engang fandt jeg noget børnebrevpapir fyldt med sole, og jeg købte ti pakker og brugte det helt op på at skrive til mine børnebørn. Jeg kan anbefale, at man laver sig et symbol, noget man virkelig kan lide og bruger det. Solen er blevet mit, den er rund, den er livgivende og uundværlig for alt liv.