Sidder indefor, selvom solen skinner,
på en helligdags mandag
Jeg ved, at forventningens glæde, først kommer, når jeg lander i Bilbao.
Og flyskrækken har lagt sig.
Lige nu stresser den korte tidshorisont mig. Kun en uge.
Her op til, skal jeg passe mit arbejde, sideløbende er det snart sidste udkald,
skal jeg ordne en masse praktiske ting.
Katten skal i pleje, rygsækken skal pakkes velovervejet,
ikke for meget eller for lidt. Nøglen skal overdrages til
en jeg stoler på, der vil passe på mine guddommelige planter.

Lige nu sidder jeg med fyldepennen åben
skriver ord ved siden af, og det er blevet ganske godt, synes jeg.

En hel måned skal jeg væk. Så længe har jeg aldrig været.
På den mest primitive facon, skal mine ben føre mig hen over stepper og bjerge, Jacobsvejen.
Er en smule bekymret for mine ben, de er ikke hvad de har været, især venstre hofte knirker,
jeg har gudskelov købt en forsikring, men jeg ved det bliver stort for min krop og sjæl
godt jeg skal dele oplevelserne med Erik og Janik.

Har besluttet, at tage en kold tyrker og stoppe rygningen
på den lange pilgrimsrejse til Santiago de Compostela, Galiciens hovedstad.
Og når jeg lyses i Domkirken er jeg ren i lunger og sind, som nyfalden sne.

Min Camino, starter på mandag.

Jeg må hellere få støvsuget.