Det er livet i en flyttekasse. Hvorfor altid på vej videre? Jeg keder mig over ikke at kunne finde rødder. Jeg sover på gulvet i en tom lejlighed - hvor er jeg på vej hen? Hvornår bliver mit puslespil samlet igen? Jeg er ikke mig selv længere, men jeg er heller ikke en anden.
Imorgen flytter jeg, løser det noget? Eller forbliver det det samme?

Mit hoved er kaos, og jeg har lige skrevet en mærkelig og kort novelle - jeg genkender ikke mig selv i teksten, men den er opstået pga. mig og mine tanker.

Hvem gider høre på mig? Ikke jeg.