Kl elleve i aftes gik jeg i kælderen for at høre om ikke manden snart kom op i seng. Han ville komme lige om lidt. Gik op igen, faldt i søvn, vågnede kl halv to, alene i sengen.

Gik ned til ham. Han kom med op. Træt og iskold. Fik fortalt hvad jeg havde tænkt på. Om han kan huske det i dag, ved jeg ikke, han var helt bombet, og svarede mest med lyde. Det eneste han reagerede prompte på, var da jeg spurgte om han hellere ville være foruden mig. "Nej, og det ved du også godt, din tosse!!"

det intime i forholdet halter lidt for tiden. Noget tyder på at jeg bare skal acceptere det, for det kommer sikkert igen, konkluderet ud fra ovenstående melding..

Vi skal til Holbæk i dag. Måske. I økonomisk øjemed. Åh hvor er det ikke rart, at det påvirker han sådan. Og omvendt forstår jeg det Udmærket..

Uha.. Det svært..