Kære Dagbog...
Jeg prøver og prøver.. Jeg kæmper og kæmper... Jeg søger og søger...
for at finde en mening med det hele...
Og det burde da ikke være så svært.. Det burde da ikke være en kamp på denne måde...
Jeg har nogle gange sagt at jeg hader mit liv.. Jeg synes det virker så voldsomt at sige, men jeg kan ikke beskrive det anderledes...
Jeg kan ikke udtrykke det bedre end det... Det er den følelse jeg har ikke bare idag, men snart hver evig eneste dag...
Jeg kan ikke finde meningen med det her.. Jeg kan ikke finde glæden, og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre snart.. Jeg ved ikke hvordan jeg skal komme videre..
Men jeg ved bare, at jeg stadig har lyst til at tage væk...
Men så er det jo godt at det ikke er mit liv, så mine forældre kan tage beslutningen for mig og hvad jeg skal...
Jeg ville ønske, at jeg var en anden...
MVH Christina Østergaard....