Hey dagbog, - Jeg har lige set drengen i den stribede pyjamas..hvilket handler om 2 drenge, der møder hinanden på hver deres side af piktrådshegnet ved tysk kz lejr.Jeg burde nok ikke have set den film..jeg får sådan en overhvelmende negativ følelse..ligesom når jeg læser noget sørgeligt i avisen..

mine hænder gør ondt..jeg så idag..ikke blot en, men også en datter nu i klædt sort klæde dragt..jeg mærkede en smerte i mit hjerte der...pigen kender mit navn fra skiltet..vi hilste..denne gang ikke mere end hey..noget i øjnene var anderledes..En anden mere........pige..der så ud som om hun var ude på ballade, i hendes øjne... og stod sammen med en gruppe fyre...råbte "hey dansker" efter mig, tror det var mig....men da jeg var på cykel..råbte jeg ikke "Hey dansker" tilbage...da jeg havde passeret dem....Jeg er ikke bange..min vrede kan gøre mig rigtig stærk, og ikke bare det...jeg ved hvordan jeg skal kæmpe..skulle jeg have brug for det....i 10 klasse, efter jeg var blevet mobbet (i 10 år) vendte jeg mig endelig om..og med et slag..blødte han..og det var forbi..jeg beherskede min vrede..der var ikke grund til mere..