De sidste par dage har den stået på høj sol, 25-30 grader og dejlig dejlig brise fra alperne som ligesom har reddet en fra ikke at smelte og forvandle alle gaderne med menneske-asfalt.
Dén brise, nogle gange blæst, er helt særlig. Den dufter af sommer, græs, bjerge, sne, blomster og rent vand. Den findes kun i Schweiz, og jeg elsker den!
Det er dén, jeg altid savner hjemme i Danmark. Og der går jo altid år i mellem, jeg kommer til Schweiz.

Forleden til kaffe hos Veronika, oplevede jeg et ægte sus efter at have løbet 12 etager op til hendes tagterresse. Forpustet og lidt svimmel pga. varmen træder jeg ud på terressen, som er hyldet ind i blomster og figentræer. Det blæser med en varm vind. Jeg er højt oppe, og har et perfekt blik ud over Greifensee og bjergene, som egentlig ser lidt slørede ud pga. solen.
Fordi jeg samtidig er forpustet, er det svært at trække vejret; det hele er overvældende smukt og perfekt!
At stå flere hundrede meter over jorden, mærke t-shirten, som egentlig burde sidde stramt, blafrer i vinden og bare se et landskab, som er kæmpe stort, er hvad jeg længe, ikke har fået lov til hjemme i Danmark.