WAUW!
Jeg har netop været nede på min kommende efterskole, og donnawætte jeg glæder mig!
Der var et arangement for kommende elever, så jeg kunne se alle dem der om få måneder bliver mit liv :D
Men selvfølgelig var det ikke bare "tager afsted og alt fungere", vi skulle være der kl. 15, og jeg tog derfor i skole først. Her blev jeg mødt af en grædende veninde, der lige havde brug for et kram og trøstende ord, hvilket fik min hvide trøje smurt ind i make-up :/ jeg ignorerede det, og tænkte "nårh jah, jeg klarer det bare med lidt pletfjerner inden jeg tager afsted" -nej, det klarede jeg ikke bare lige med lidt pletfjerner! pletfjerneren samlede det hele i ringe fordelt på hele barmen, hvilket jeg naturligvis først så på efterskolen og i panik forsøgte at vaske det af med vand, en beskidt OG våd hvid shirt...det' fanme flot! :s
Jeg ændte med at klemme min cardigan om mig hele eftermiddagen, og tvinge mig selv til at tænke "herre gud, det er lykkeligt glemt til august"...
Jeg er ikke typen der lader småting ødelægge store øjeblikke, men hvofor er det altid i store øjeblikke de småting sker? :/
Men herre gud, det er lykkeligt glemt til august!