Små stykker kaffe i øjnene bløder op. Jeg er tidlig på den i dag, Baresso, en venten, en skriven, en læsen og en venten. Kaffen er underligt stykket sammen her - skummet mælk og en lille deciliter espresso fra et metalbæger hældes ned igennem skummet. Det er en kæde, kædereaktioner på et moderne samfund på farten og ideen om god kaffe og fair-trade-velgørenhed.
Jeg kan slet ikke lide konceptet, selvom kaffen er udemærket. Espressoen laver en lille deform plet i den luftige skummede mælketop, og den ligner slet ikke den på billedet.
Billederne der kører på skærmen, ja, for os der har været ude at rejse, for os gør det ikke den store forskel, for vi har set kaffe-bønderne klare sig. Kaffen uddør ikke sådan lige, der vil altid blive drukket kaffe. Alle de varianter Baresso finder på, ændrer ikke på kaffens legendariske udgangspunkt, den rige bønne og den fattige bonde.
Der er intet som duften af kaffe. Dens aroma er flygtig som intet andet, fang den mens du kan. Vandet skal være varmt, bønnerne skal males og kaffen skal trække så den bliver tyk og stærk.
Og pas på den ikke står for længe og bliver rund og sur i smagen.
Kaffe længe leve!
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.