Jeg var i biografen i weekenden, og jeg har sjældent været så skuffet over en film..
Mine forventninger var måske høje, men når Jack Nicholson er hovedpersonen, så ville det vel være respektløst at forvente andet?
I de aviser hvor jeg læser anmeldelser (Weekendavisen, Berlingske, Politiken og Information), var de gode! Rigtig gode...
Nå, men en ven og jeg begav os på vej ind for at se den omtalte film "Rundt om Schmidt."
Jeg elsker at sidde på en af de forreste rækker (du ved, jeg skal lige som have lærredet helt op i hovedet..), så der satte vi os.
Fryd, spænding og glæde da den så begynder, men efter de første 15 min. er jeg ved at falde i søvn, og det er først i sidste halvdel jeg vågner op igen...Prust, støn.
Først da Jack N, bliver bedøvet af nogle stærke smertestillende piller, liver jeg op.
Jeg skriger af grin, så min ven kigger forundret på mig, thi jeg er den eneste i hele biografen (og den var næsten fyldt op) der kunne se det morsomme i Jacks måde at holde hovedet på...
Filmen når sit højdepunkt, da han flygter væk fra bobblebadet, men derfra går den så hurtig ned af bakke, at man næsten ikke når at blinke med øjnene.
Uha, den var grum!
Filmen kunne for mit vedkommende ha` sluttet efter de første 10 minutter, men i steden for bliver moralen penslet ud, og endnu engang penslet ud, til sidst undre det en, at de kan få så lidt, til at fylde så meget!

Med mange tanker
Dicte:-)