Efter at have været alene hjemme i 2 uger, tog jeg med familien til Hamburg. Det var ikke så slemt som jeg havde forestillet mig. Og det var ret herligt at komme lidt væk fra Albertslund. Jeg glemte alle mine problemer mens jeg var der.
- Nu er de så bare vendt tilbage... Jeg er uvenner med Elisabeth, og det er så plat. Jeg hader pigefnidder og pigeproblemer! Og det er det her... Hvorfor kan vi ikke bare glemme hvad der skete og komme videre? vi var jo bedste veninder i næsten 4 år, fra. 4. - 8. klasse.. Det kan vi da ikke bare glemme over sådan en lille ting.. Men hun er pisse sur og skuffet. Så hvis vi ikke får det løst idag, så gider jeg hende altså ikke mere.. Så er hun ikke det værd!