af dagen, er jeg allerede utrolig træt og ser frem til at komme i seng. Dagene har på det sidste følt lange og endeløse - ja faktisk allerede inden de rigtig er begyndt. Bilder mig selv ind, at det stadig er medicinskiftet som driller, og at det snart går den anden vej. Prøver at tænke og være positiv, men helt ærlig, så smutter det indimellem
Har været på sygehuset med André i formiddag. Han har fået fjernet noget brusk i næsen, som forhåbentlig vil gøre det lettere for ham at trække vejret. I dag skulle han så have fjernet nogle tamponer. Jeg kører ham hjem i morgen og regner med at fortsætte ned til min far. Er spændt på om der er nogen fremgang siden jeg besøgte ham i onsdags, hvis ikke andet, så kan jeg vel få en kanon velkomst og lidt historie.

Trollerikken ( André ) har lige skrevet en sms. Er inde og besøge farfar og vil gerne hentes. Så må mor her hellere få sig lettet.