Hey dagbog, jeg kan mærke min vrede idag..jeg fornemmer den inde i mig..den er kommet af at tænke på alle de uretfærdigheder der er..som når jeg tænker på den der har kaldt mig for negativ..de burde starte med at kigge på sig selv først..men så lukker de jo gerne aret og bliver sur hvis man peger tilbage på dem selv og deres negativitet. Jeg burde måske behandle dem, som de behandler mig..bede dem om bare at holde kæft..og måske burde jeg rense ud i dem...de er jo ikke engang parat til at høre mig til ende..

høre sangen "voices" med rev theory..på repeat..igår ville de have mig med på et 10 mands raid..jeg havde sagt nej, men man begyndte igen..vi mangler dig.."nej, jeg gider ikke" hvor mange gange skal jeg sige nej før den er sivet ind..hvorfor kan folk ikke fatte at et Nej er et Nej, også er der bare ikke mere at komme efter. Nej'et er ikke et måske, eller til forhandling..Et Nej fra mig er et NEJ..Slut.