Kom officielt tilbage på Uni i dag. Modtog et opkald, de havde godtaget min ansøgning om dispensation. Tak!!

Han er en sjov knægt, ham Nus. Var i den absolutte kulkælder onsdag aften, grundet al bøvlet - og usikkerheden.. Muligheden for at den fremtid jeg havde planlagt lige pludselig kunne krakelere.. Han inviterede tidligt.. Jeg droppede aftensmad og tog afsted.. Det regnede, men dog modtog han mig udenfor.. Stod og trippede på strømpefødder under halvtaget, så han ikke blev våd.. Fik en krammer og lidt omsorg.. Det er rart at han gør det..

Vi snakkede, jeg havde lyst til at tude, men der var ikke nogle tårer.. Vi snakkede mere, og krammede, nussede og aede.. Det var nice.. Sov som en sten..

Han fortalte mig om hans indstilling - kun de stærkeste blev stillet overfor prøvelse af den art.. Klarede de sig igennem - kom de kun ud stærkere og havde derigennem kun bevidst deres styrke.. Han sagde det så højtideligt, at jeg var ved at dø af grin..

Han vågnede da jeg stod op i morges, hvilket han ellers ikke plejer.. vi snakkede lidt, han krammede farvel.. Og sagde pænt tak for, at jeg var kommet og havde holdt ham med selskab den sidste nat i hans daværende hjem.. Jeg tror han er mere putte/hyggedyr end jeg først antog..

Han fortalte mig om flere af sine erobringerne - men lige pludselig stoppede han.. Han ville ikke fortælle mig om dem.. Spurgte hvorfor han blev ved med at ville se mig igen, når han gjorde så meget i at prøve så meget forskelligt? Han mumlede, at han godt kunne lide mit selskab.. Det var rart at vide, selvom jeg nok havde gættet det..

Jeg er træt, tænker mere end hvad jeg kan få til at give mening..