Så sidder jeg her igen nogle dage efter.

Det var så befriende at kunne tude ud. Har haft det meget bedre på det sidste en jeg burde. Eller det er selvfølgelig noget pjat at synes, men sådan er det jo. Men kan også mærke på mig selv at jeg er på vej ned på et mere almindeligt niveau. Så jeg er ved at være mig selv igen.

Tror det havde noget at gøre med at jeg har været i gang med at male et portræt af min far. Det mente jeg var nødvendigt for at komme videre. Det var det måske også, men det er ikke lige det der er pointen. Jeg har hele processen igennem kunne se alle fejlene på billedet og har forsøgt at rette dem, til jeg opdagede at det jo er fuldstændig ligegyldigt om det er perfekt eller ikke. Det er vigtigere at det er mit billede der kommer frem, end at det er fotografisk nøjagtigt. Så jeg lagde det billede fra jeg, jeg malede efter og malede på frihånd. Men så har jeg været så frygteligt nervøs for om det også var så godt som det skulle være. Det skulle jo være en fødselsdagsgave til min mor.

Heldigvis blev hun rigtig glad for det og det bliver hængt op på et godt sted. Så er han da med os også.

Ellers sker der heldigvis ikke så meget for tiden. får slappet rigtig godt af, så det er jo dejligt.

Hav en god weekendet, det der er tilbage af den.