Så kommer der lige en dagbogstekst igen. Det er længe siden sidst.
Siden sidste tekst er sket følgende:
Vi kom af med de to af grisene den følgende weekend, så havde vi 6 tilbage. De 6 pilede rundt på hele grunden, så man kunne aldrig vide, om man blev løbet ned, de løb enormt hurtig. Og manglede man noget der lå i gulvhøjde ca, kunne man bare følge dem, de rendte med alt muligt. De var virkelig underholdende. Desværre forbliver de jo ikke i den størrelse!
Nå, men så for ca. 3 uger siden fik vi yderligere 9 stk fra den anden so, det var vi mere eller mindre forberedte på. Vi kendte ikke datoen eller antal, men vi vidste hun var gravid.
Sidste weekend kom vi så af med de sidste 6 fra det tidligere hold, så nu har vi Møffe, Otto og Elizabth, samt 9 grise.
Derudover har vi fået yderligere 5 høns og en hane mere, i bytte for de 6.
Det lyder faktisk enormt indviklet, men.....
Og så til den største nyhed:
Jeg har ikke røget siden mandag aften. Ej, jeg røg en enkelt smøg til en fest igår, men det var ikke noget jeg nød, så jeg går ud fra jeg kan overholde rygestoppet denne gang. Grunden til smøgen igår, tror jeg, er vanen ved en fest, at der hører smøger til. Men men, som sagt var det ikke nogen succes.
Mit rygestopmiddel hedder naturstopp max, og kommer fra naturhuset. Der er garantid på rygestop, eller pengene tilbage, så det var forsøget værd.
Wish me luck!
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.