Eller mest mere om hvad jeg tænker nu..

Hans duft sad i sengetøjet, da jeg kravlede under dynen i aftes. Han skrev igen: "Jeg vil gerne se dig igen". Lige nu er de fem ord lige så magiske som noget andet. Jeg er forgabt i roen han smitter mig med. Jeg er forgabt i følelsen af "fælles" der pr automatik er spredt ud over hele kollegieværelset.

Men da jeg lagde mig i aftes, kom jeg i tanke om, at jeg havde glemt hvordan det føltes, når noget er godt. Rigtig godt. Når noget lugter lidt af lykke.

Det var ekstremt være fælles om maden. Vi hyggede os med det. Og med at spise det - og resten af aftenen lige sådan. Skrev al forvirringen ned i en tekstsamtale med en veninde idag. Hun mente at han ville mig noget godt, når nu han var blevet for at sove - og så ovenikøbet ikke havde prøvet på noget i løbet af natten.

Jeg havde glemt hvor godt det føles, når man laver noget (mad) sammen med en anden.
Jeg havde glemt hvor godt det er, også at være to bagefter - når man skal spise det, man har lavet -igen- sammen.
Vi så film sammen, han lå hos mig og puttede - og da min arm sov, skiftede vi pr automatik. Ingen brug af ord - det var bare selvfølge.
Jeg havde glemt hvor godt det føles, når man vågner op i samme stilling som man faldt i søvn i - bare fordi man ligger så godt..

Jeg kan ikke helt finde ud af, hvorfor jeg med det samme finder dårlige grunde til at "go for it", lige så snart jeg møder en der bare er en smule sød.. Min veninde sagde noget klogt.. Noget om at det var meget lang tid siden, at nogen havde udtrykt begærlighed på den måde, så direkte..

Og hun har ret.. For jeg er fuldstændig paf over ham.. Fuldstændig paf over at han gider, og jeg ved ikke hvad jeg skal stille op med ham.. Jeg har lyst til at lære ham mere at kende, selvom det føles som om han er en af dem, man har kendt altid - men bare først lige er kommet i tanke om nu.. Jeg tør ikke lægge facts på bordet - jeg tør ikke fortælle ham, at han skal satse et par måneder på mig..

Jeg tror jeg ville have godt af lidt kærlighed..