Kære Dagbog

Jeg er en pige, en kvinde, en mor, en datter, en søster og en eks kone:)

Griner lidt af den sidste -en eks kone, tja hvad er der at grine af, det hårdt at være alene med sine børn, det ensomt ikke at have nogen at dele livet med at dele hverdagen med, jeg føler mig meget alene og ensom, dog en sær måde at skrive det på, en eks kone derfor griner jeg lidt af den.


27 år og alene med 2 må børn, hvorfor blev det sådan? Hvordan kunne det ende sådan? Jeg mener vi havde alle de rette intentioner da vi giftede os, da vi fik vores første, den lille var nok ikke planlagt, men hun er elsket.

En stor del af mit liv handler om at acceptere det at jeg er ALENE med mine børn, jeg har ingen rigtig voksen tid, kan aldrig BARE gøre hvad jeg har lyst til.

Det svært for mig, det med at acceptere den del af mit liv, det hårdt, somme tider drømmer jeg at jeg var en helt anden et helt andet sted i livet.

Drømmer jeg var en forførende ung kvinde der havde hele livet foran sig, ikke en slidt, såret og lettere nedbrudt alene mor til 2.

Man kan nu engang bare ikke ændre den man er, så jeg kommer til at lære at acceptere det, og det arbejder jeg så på, men må indrømme det tager sin tid.

Det var lidt om mig og hvad der rører sig i mine tanker.

//Ilusion