Har lige været ved tandlæge og få lavet et hul - et lille hul. Er stadig helt følelsesløs i den ene side af kinden efter bedøvelsen. Gad vide hvor længe der går inden det går over??. Jeg plejer altid at få lattergas. Det er første gang jeg prøver at få bedøvelse med sprøjte. Jeg plejer aldrig at være bange for at gå til tandlæge, har aldrig været bange for det. Men da min tandlæge i dag begyndte at tale om, at bedøvelsen skulle lægges med sprøjte - ja jeg ved ikke hvad der skete. Da jeg skulle forklare hende, at det var første gang jeg skulle have bedøvelse med sprøjte og at jeg var lidt usikker, så begyndte jeg bare at græde. Heldigvis har jeg en rigtig sød og forstående tandlæge, så hun tog den med ro, gav mig tid, forklarede.

Tilsidst sagde jeg "Ok, men så skal jeg heller ikke se nålen". Så jeg lå med fast lukkede øjne og knyttede hænder - og tårene trillende ned af mine kinder, imens hun gav mig bedøvelsen. Og pludselig sagde hun, at det var overstået og at vi nu skulle vente i 2 minutter på at det virkede - og jeg havde intet mærket!! Jeg havde en lidt grim smag i munden fra noget de havde smurt på først, men det var da også det! Jeg havde ikke mærket nogen smerte fra nålen/sprøjten sådan som jeg havde forventet. Jeg har altid haft mareridt om en eller anden kæmpestor sprøjte der blev stukket ind gennem min kind og ud på den anden side. Ved godt at det er totalt irrationelt. Men det er et mareridt - en frygt, som jeg altid har haft og derfor har jeg altid tidligere valgt lattergas når jeg skulle bedøves hos tandlægen. En del af frygten har nok også haft med smerten at gøre. Nu er jeg jo svær at stikke i når jeg skal have taget blodprøver, hvilket jeg skal ind i mellem. Derfor sker det at sygeplejerskerne er nød til at stikke mig i hånden for at finde en blodåre, og det gør bare så.. ondt. Så jeg har altid troet, at det ville gøre mindst lige så ondt - hvis ikke mere ondt - at få bedøvelse med en sprøjte hos en tandlæge. Alene den tanke kunne få mig til at sige nej tak.

Men efter i dag ved jeg ikke længere hvad jeg skal synes. Det gjorde jo ikke ondt. Og jeg blev ikke svimmel bagefter ligesom man gør af lattergas. Jeg er bare lidt lammet i kinden. Nålen ville jeg dog ikke lige se i dag. Tandlægen spurgte mig ellers om jeg ikke ville se den, så jeg kunne se at den ikke var så kæmpestor, som jeg går og forestiller mig. Men det var lige efter jeg var færdig, og jeg var stadig meget følelsesladet og havde ikke lige lyst til at se den nål - hvor lille og tynd den så end er. Måske næste gang jeg skal derned.. om ca. et halvt år.

Og jeg som troede, at jeg ikke havde tandlægeskræk...