Jeg mener ikke at der er nogen forskel på om man betragter sig som det ene eller det andet. Under alle omstændigheder bliver jeg rettet når jeg påtaler min fars udsagn om andre med en anden herkomst end dansk. Hans holdning har fået så meget ekstra næring at han nu er fast besluttet på at anskaffe sig et gevær eller i det mindste en politiknebel, så han kan pande ” dem ” en.

Det hele startede med en af hans natlige gåture, hvor han går i søvne. Ofte er han halv påklædt og langt fra bevist om hans færden. Han er fuld og fast overbevist om at han er et andet sted og indimellem også i selskab med folk han kender. Sådan en gåtur havde en nat ført ham ind i en fremmed lejlighed i nabolaget. Hans fejltagelse havde givet han en bræt opvågning da en ung knægt havde råbt op. Han undskyldte mange gange og begav sig hjem til sig selv. Kort tid efter begyndte den pågældende unge mand, som efter indledningen vel nok kan forstås, er af en anden herkomst, at genere min far når han var ude og lufte hunden. Han påstår at min far skylder ham 10.000 kr. fordi at han har været inde i lejligheden. Min far som ikke just behersker konflikthåndtering, samt heller ikke er bleg for at sige hans mening, er nu en jaget mand hver gang han begiver sig ud om aften. Den unge mand, samt 10-15 andre på knallerter har gentagende gange prøvet på at påkøre ham, spyttet og været verbal modbydelig. Tirsdag i denne uge anmeldte han den unge mand og hans venner for gentagende gange at have generet ham. Sidste nat blev min far vækket kl. 05.00. Udenfor stod den unge mand og hans venner. Min far nåede at lukke og låse døren inden de nåede at blinke. Kl. 06.15 var der en kvinde som talte igennem døren, og han troede derfor at det var hjemmeplejen som kom med medicin, og også denne gang var det dem. Han fik atter lukket og låst døren. Ringede op af formiddagen og talte med politiet, som gerne ville have ham ind til afhøring. Han ringede hertil og jeg kørte ham derind. Desværre med uforrettet sag, da alle betjente i den afd. som tager sig af disse sager var ude af huset. Hmm vi / han skal ringe derind og aftale en tid i morgen.

På vej ind til gården udtrykte han STOR UTILFREDSHED med Claus, med hans tidl. tilknytning til hjemmeværnet ikke kunne skaffe ham et våben, så han en gang for alle kunne skyde hovedet af sådan en idiot. Det eneste som afholdt ham, var han højt elskede hund, som han elskede højere end nogen levende menneske og som han ikke kunne bære at miste ved at komme i fængsel. Jeg sagde ikke noget, men tænkte bare – okay tak far, står vi andre ikke højere i hierarkiet. Jeg ved ikke om han fornemmede mine tanker, da han tilføjede – ja din søster og dig kan jo ikke andet end skændes. Jeg gentog som ofte før, at vi ikke havde skændes. Han tilkendegav at min søster nok havde arvet både hans og vores moders stædighed – hvilket ikke sagde så lidt.
Jeg taler ikke negativ omkring min søster over for min far. Prøver tværtimod at være åben og positiv når han fortæller at han har talt med hende, eller beretter om hans nyste barnebarn. Det piner ham at vi ikke taler sammen, hvilket jeg sagtens kan forstå. Det ville også gøre mig ondt hvis mine børn ikke var på talefod. Mht. at pløkke den unge mand ned, så så han det som en samfundstjeneste at udrydde sådan en bæst. Hmm er faktisk ikke i tvivl om at min far og Mogens Glistrup kunne være blevet perlevenner med deres syn på muhamedaner og andet godtfolk.

Ved ikke hvad det det her ender med, men frygter at det ender galt på den ene eller anden måde.