Kender du fornemmelsen af, at der strømmer lydløse ord ud af dig? Man får en uimodståelig trang til at sætte sig ved computeren, stirre på den hvide skærm og lade fingrene vandre hvileløst over keyboardet. Man ved ikke hvilke ord, der er på vej, kun at de er på vej. Kender du det? Det er følelsen af at vide, at man har noget at fortælle, uden at vide hvad…

Jeg ved dog noget.
Jeg ved, der sker utroligt meget i mit hoved for tiden og utroligt lidt i mit liv. Jeg ved, jeg befinder mig i en venteposition. Jeg ved, at mit liv er ubesværet, uden store forhindringer eller nederlag. Jeg ved, dette år vil give mig en masse svar på hvordan, jeg vil leve mit liv. Jeg ved, jeg er elsket.

Jeg tror også noget.
Jeg tror, jeg har svært ved at finde mine ben for tiden, fordi jeg står mellem to perioder af mit liv. Jeg har lyst til at bevæge mig videre over i den næste periode, men det er ikke helt tid endnu. Og bevægelsen skræmmer mig samtidigt.
Jeg tror, jeg har problemer med at tage valg, for jeg kommer altid til at fokusere på fravalgene i stedet.
Jeg tror, jeg skal stoppe med at leve livet i mit hoved i stedet for gennem handling.

Gennem handling kommer svar.


r.