Han var ikke væk, min kærlighed. Ikke dengang i hvert fald. Glæden ved at finde sammen igen holdt et år og det føles som en uge og jeg er ikke færdig. HØRER DU. Jeg er ikke færdig med at elske dig.

Han er færdig.

Jeg er ikke færdig med at se på dig, og røre ved dig. smage dig. lugte dig.

Jeg er ikke færdig.

Alene er man igen og denne gang føles det ikke bedre end sidst. Det føles ensomt. Som om der er blevet fjernet et livsvigtigt organ, der pumper følelsen af tryghed og forelskelse rundt i kroppen. Jeg må tage mig selv i ikke at kigge efter om det har efterladt et ar og derfor knuger jeg mig i stedet omlivet og græder tårer over det jeg har mistet, selvom jeg ikke kan få øje på det.

Sølle er jeg. Men nu har jeg chancen for at blive stærkere. Han vil ikke have mig, nej, men jeg vil have mig, resten af livet og det skal være nok.

Jeg ved det nok skal gå alt sammen, men for satan hvor gør det ondt...

Lige meget hvad.