Til trods for titlen på dette brev, så bliver dette langt fra en filosofisk diskussion om meningen med livet og om hvorfor jeg blev sat på denne jord. Det bliver i stedet en lille forklaring på min tilstedeværelse på Fyldepennen.

Jeg har udfordret mig selv. En tanke, jeg har levet med ALTID, skal udleves.

Som barn og ung (føler mig nu stadig barnlig og ung) skrev jeg som besat. Jeg skrev digte, artikler, og små og store historier. Jeg måtte.

Jeg var i England på college, og fik en forfatter som underviser. Han rettede mine historier og roste mig. Han gav mig mod.

Jeg blev optaget på Creative Writing på et engelsk universitet. Jeg kunne ikke få SU med og finanserne var små. Jeg måtte finde en anden vej.

Jeg startede på universitetet i DK og faglitteratur overtog min virkelighed. Jeg har ikke skrevet blot til lyst siden. Jeg glemte det.

Derfor er jeg nu her. Jeg vil gerne i gang igen, og motivationen og modet kommer i små etaper. Jeg tænkte, at en dagbogsprofil på Fyldepennen kunne være første skridt. Jeg håber, det næste skridt følger efter.

/R