En dagbog her på pennen har givet mig et tilbageblik i tanker fra eget liv;-)

For mange år siden da min skolekæreste forlod mig husker jeg jeg gik en meget lang tur med tanker om livet stadig var værd at leve, husker jeg tænkte på mine mennesker der havde gjordt jeg idag kunne være der forældre især farfars liv som hvis ikke havde været en dans på roser sammen med en farmor der tog farfar for at få sit eget (eget hjem) ikke så meget for kærlighed (eller sexlyst) livet igennem, de fik min far der blev enebarn for at farmor kunne fastholde farfar ellers var han sikkert stået af...

Hmmm ja det var de historier farfar fortalte efter farmors død de levede ellers som jeg i min barndom så det lykkeligt sammen og jeg ved farfar savnede sin kone meget da hun var gået bort.

Jeg ved at min farfar var meget glad for at se min far og mor lykkelige sammen kærlige tætte.

Min mor og far sov som helt unge hos farmor og farfar og farfar var oppe midt om natten kiggede ind i værelset hvor min far og mor lå og så rigtig glad ud ved at se de lå tæt i samme seng.

mens farmor sagde da mine forældre fik barn nr 3 og økonomien eller huset måske var lidt lille "I kan bare la være med jeres narrestreger"

Jeg tror hvis bare vi mennesker gennem livet skal blive ved med at søge efter vores værdier livet, Livet vil så give os en masse oplevelser som vi kan vælge at tænke positivt eller negativt om.

Den anden dag sad jeg sammen med min mor og så masser af gamle familiebilleder fra min farmor og farfars liv åååå det var lidt mærkeligt at se farmor og farfar som børn unge ååå ja på nogle af billederne lignede farfar mig på en prik særlig et fra 1938 hvor min farfar var 37 år.

Ses Peter