Er i et virkelig mærkeligt humør idag. Jeg er ikke ked af det? Det er undeligt. Virkelig underligt. Faktisk er jeg glad - som i rigtig glad :) Jeg har ikke grædt i over to dage nu, og KAN faktisk ikke presse en tåre mere ud pga ham. Og hvor ER det befriende. Selvfølgelig savner jeg ham stadig, og føler jeg mangler ham i mit liv - men jeg kan virkelig godt mærke, at jeg har accepteret situationen, og allerede er på vej videre.
Tror faktisk alt det, der er sket, er godt for mig. For jo mere jeg tænker over det, jo mere kan jeg se, at vores forhold bare ikke var det bedste. Vi gjorde ingenting for det - lå bare og puttede, så fjernsyn osv. Og det blev sgu lidt kedeligt...
Men jeg savner nu at fortælle ham om alle de ting, jeg oplever. Det sker så tit, at jeg tager mig selv i at tænke "Ej, det her SKAL han bare høre!!" Men nå nej, sådan er det ikke mere...

Det er heller ikke sådan, at jeg ikke tænker på ham mere - for det gør jeg. Som i hele tiden! Men det skal nok gå, jeg bliver selvfølgelig lidt trist ind i mellem, men kan bare mærke, at tiden skal gå sin gang, og så skal jeg nok komme videre:)

I morgen skal jeg til fredagscafe og i byen med pigerne. Det bliver bare en dejlig dag, glæder mig helt vildt! Det bliver dejligt bare at komme ud og have det sjovt, tænke på noget andet, og give den gas i byen, som jeg ikke har kunnet gøre mens jeg har haft ham.