Har snakket med ham igen.. Men ikke fordi jeg havde særlig meget lyst. Han sagde bare, om jeg ikke ville ringe idag - om det så er for at høre min stemme eller for at høre, om jeg har det godt? Tror det er lidt begge dele. Spurgte hvordan jeg havde det. Lige der havde jeg det godt. Havde lige været sammen med en veninde, som fik mig til at indse en hel masse ting. Han sagde, jeg lød glad. Men jeg sagde, at jeg også var lidt ked af det. Det var han også, sagde han. På en eller anden sær måde var jeg glad for det. At han ikke var lavet af jern. Men det ved jeg godt, han ikke er. Slet ikke. Forelskelse forsvinder bare nogle gange.

Jeg sagde, at vi måtte lade være med at ringe til hinanden så tit som før - han måtte gerne ringe, når han savnede mig eller ville høre mig fortælle en af mine skøre historier. Og jeg ville også ringe til ham, når jeg fik lyst - og var klar.
Så tror ikke jeg kommer til at høre fra ham for a while. Det gør nu ikke noget, tror nærmest det gør det nemmere at komme videre.

Men nætterne er slemme. Kan slet ikke sove. Sengen er alt, alt for stor, og der er ingen varm krop så tæt op af min. Dét savner jeg. Og jeg savner at snakke med ham. Grine. Slås. Blive samlet op i traktor om sommeren, og sidde på bagsædet og grine af den skøre ide vi lige fik.
Vi havde det så godt, ham og jeg.
Tror han indser på et tidspunkt, hvad han har gjort - og håber han fortryder. Håber han kommer til at savne mig - det VED jeg han vil. Men kan jeg bruge det til noget? Nej. For jeg vil heller ikke se ham ked af det. Jeg ved intet værre.