Kære dagbog - Livet er et spil. Opstillet med regler, forhindringer, og med rig mulighed for fiasko.

Jeg tror nok mine øjne, er ved at blive blå igen, de var røde lige før. Hvor er folk henne? Hvor er det gode i livet? Jeg ved når jeg siger det, så kommer det straks til mig - ja du har jo ditten og datten...ja måske, men det gør mig ikke lykkelig. Det lukker ikke det hul jeg har. Det er lidt som hvis man har en firkantet klods, den vil stadig ikke lukke det tre kantede hul.

Jeg sidder her i min lejlighed, alene og fryser. Jeg har termostaten på radiatorene på 4. Men lige lidt nytter det, her er stadig hunde koldt. Hvad kan man gøre? Hvor er svaret?

Jeg gider ikke spille mere!