Kan du ikke gå ud og lave noget i haven, lød beskeden fra trollerikken, da han mente at jeg blev for meget i min iver på at få styr på stumperne. Har i vid udstrækning prøvet på at inddrage ham i hvad der skal kasseres og hvad som skal gemmes. Har endda ladet noget lægge, som skal smides ud når den unge mand har ryggen til.
Ringede til kommunen for at sikrere at adr. ændringen er gået i orden, men ak det er lettere sagt end gjort. Kommunen skal have min mands accept på at min søn flytter ( grov sagt ) ind i mit hus. Også selv om han ikke er far. Satans gammeldags beukrati som jeg er stødt på før og som godt kan tænde mig lidt af. Teenageren fik brev fra samme myndighed i sidste uge. Hvori han bedes oplyse hvilken dato han er fraflyttet hans moder, da folkeregisteret har modtaget 2 forskellige datoer. Regnede med at jeg kunne bringe det i orden da jeg talte med den i forvejen forvirrede dame på kommunen, men næ nej. Hun ville selv tale med teenageren. Som sagt så gjort. Knægten var ikke forberedt på samtalen, da jeg kom brasende med telefonen - svarede at det gjorde han da han stoppede på efterskolen i sidste mdr. og hvilken dato var det så – Øhh det kunne han da ikke huske !
Både André og teenageren skal have lavet / fornyet pas i denne uge, og så må jeg / Claus få bragt adr. ændringerne i orden samtidig. Claus grinede da jeg fortalte om beukratiet og agtede at oplyse dem om, at både han og sønnen godt måtte bo i MIT HUS ;-D
Da Claus ringede var de på en resteplads et eller andet sted på Sjælland. Hans søster havde talt med svigermor, som fortalte at svigerfar er blevet stabiliseret og havde det bedre. Han har siden prøvet at ringe, men da talte jeg i telefon med den tilsynsførende, og jeg har ikke fået fat i ham igen, så han er nok vel inde på sygehuset og har slukket hans mobil.
Den tilsynsførende fortalte, at han ikke havde været opmærksom på at den ene sted hvor de havde en ledig plads, var til en surrogatfængsling – hvilket ikke er aktuel her. Stedet hvor der er ledig plads, er også stedet hvor jeg forespurgte om anbringelse for over 1½ år siden. Vi aftale at han videregav mit telefon nummer, så lederen fra stedet kunne kontakte mig med henblik på et besøg.
Der er åbenbart intern kommunal stridspørgsmål om han høre hjemme i børn og unge, eller voksen handicapgruppen. Det har som sådan ikke nogen betydning for os, da det i bund og grund drejer sig om hvilken kasse som skal betale. Som den tilsynsførende siger – det her er en SKAL opgave, så det må de selv slås med.

Håber snart min lille mand ringer igen, så jeg forhåbentligt kan høre godt nyt øst fra. Den unge mand i kælderen har efterhånden også fået et pusterum fra mor her, så mon ikke han kan klare en ny omgang ;-)