Troede ellers at jeg boede i et rimelig rolig kvarter, men der er vel altid undtagelse fra reglen. Ville køre igennem ved den nærlæggende skole i nat, men blev stoppet af europaller og fjernvarmerør på kørebanen. Kunne se at en bus prøvede at vende på den anden side af ” forhindringerne ” , samtidig med at den blev tildelt slag og spark fra en gruppe unge. De ellers feststemte unge mennesker jeg var ved at køre ind til byen blev helt stille, og kommenterede chokerne ” hva fanden har de gang i ”. Så at bussen kom helskindet væk og vente selv om og kørte en anden vej. Kaldte op til centralen for advare kollegaer om at benytte denne vej, og blev enig med personalet om at jeg skulle kontakte politiet. Det gjorde jeg så da jeg var ledig, men de var underrettet og på vej.
Ved at politiet har øje for en gruppe børn og unge i det tilstødende område. Af den slags som er under den kriminelle lavalder og som de betragter som uden for pædagogiskrækkevidde. Vores teenager har bekendtskaber i det område, og vi er meget opmærksom på hans gøren og færden der.

Min tidl. stedfar ringende og vækkede mig i dag. Havde også sovet mere end rigelig. Han fortalte at han netop havde talt med min far, og at han ( min far ) ikke havde set starten af tour de france i går. Kunne ikke forstå at det ikke kom, men havde været på DR2 i stedet for TV2. Han plejer at være fuldstændig fortabt for omverden under dette løb. Have styr på hvor og hvornår det sendes, og hvilke etaper de er i gang med. Han var i tidernes morgen lidt utilfreds med at vi havde valgt at blive gift midt i løbet. Optog det dengang på video og gav ham det med hjem.
Kan ikke lade være med at bekymre mig( endnu mere ) når noget så vigtig for ham glipper. Fornemmer at det hele går skævt og at han ikke kan overskue det mere. Min tidl. stedfar fortalte at min fars rengøringshjælp vil komme i næste uge. Forventer at hun smider nøglen efter at have set hvordan påhænget har raseret det der hjemme. Vil prøve at kontakte hende og så tage der ind samtidig med at hun er der.
Folk omkring ham bekymre sig ligeså meget som jeg, og ringer hertil i håb om at jeg måske kan tale fornuft i ham. Desværre kan jeg, selv om jeg MEGET GERENE VIL, ikke hjælpe. Jeg er jo kun hans datter, og i hans øjne så er han den voksne. Har indimellem lyst til at råbe ” så ta da for helvede at opføre dig som sådan ”.

Min lille mand er netop kommet hjem og har erklæret fyraften. Så må jeg hellere snart komme i arbejdstøjet og ud i den store verden ;-D